Ordbog

Oversættelse fra nørd-sprog til dansk

Er du også forvirret over de mange fremmedord, der kan dukke op i podcast-verdenen?

Frygt ej! Her er en handy lille podcast-nørd til dansk-ordbog. 🤓 Den udvides løbende.

Synes du der mangler et ord? Skriv til os og lad os høre.

Cover art

Cover art er det billede der vises, når en lytter ser din podcast i sin podcast-afspiller og f.eks. på Apples website for din podcast.

Navnet kommer nok fra bog- og musik-verdenen; det er kunstværket på omslaget.

Podcast-host

En podcast-host er en service på nettet, hvor din podcast ligger. Det er altså der, hvor du lægger dine lydfiler op, og hvorfra de bliver delt til dine lyttere.

Der findes mange podcast hosts, der alle kan forskellige ting. RataCast er én af dem.

RSS feed

Et RSS feed er et specielt digitalt dokument, som har information om din podcast og dine afsnit, og specielt også hvor dine afsnit kan høres fra.

Det er et link til dette dokument man indsender til for eksempel Apple og Spotify, så de kan optage din podcast i deres katalog.

SEO (Search Engine Optimization)

SEO står for Search Engine Optimization, altså søgemaskine-optimering. Det betyder, meget kort fortalt, at gøre det nemmere for søgemaskiner som Google at forstå det indhold, du lægger ud på nettet; både din podcast og dit tilhørende website.

Show notes

Show notes er beskrivelsen af dine podcast-afsnit, som lytterne kan læse sideløbende med din lyd i deres afspiller. De kaldes også episodenoter på dansk.

Show notes kan også indeholde links til andre websites, email-adresser og basal tekst-formatering som lister. Se billedet nedenfor for et eksempel fra Apples podcast app på en iPhone.

Et screenshot af show notes (episodenoter) i podcast-appen på en mobil.