Hvorfor hedder vi RataCast?

En fortælling om et egern.

RataCast er en sammensættelse af Ratatosk og broadcast (og selvfølgelig den sidste del af podcast, som i sig selv er sat sammen af iPod og broadcast).

Ratatosk er et lille egern i nordisk mytologi, der løber op og ned ad livstræet Yggdrasil og overleverer nyheder mellem de forskellige verdener. Den bringer også fornærmelser mellem den vise ørn, der sidder i Yggdrasils krone, og den sultne drage Nidhug, der gnasker på et af træets rødder.

I moderne tider havde Ratatosk selvfølgelig anskaffet sig en mikrofon og nogle hørebøffer, lavet sig et lille lydstudie i en udhuling i Yggdrasil (med det nyeste inden for nøddeskals-baseret acoustic treatment), og i stedet udsendt en daglig podcast med det nyeste fra asernes, menneskernes og jætternes verden — med en slibrig og populær sladdersektion om fejden mellem ørnen og dragen.

En tegning af et egern-hoved.