Alle podcasts har nu egen hjemmeside.

I weekenden kom der en større opgradering af RataCast. Et stort fokus de sidste to-tre uger har været, at migrere infrastrukturen til noget jeg kan drive på egen hånd. Den migrering er nu færdig. For lyttere og podcastere giver denne opgradering nogle forbedringer:

Offentlige podcast ID

Hver podcast har nu et såkaldt podcast ID. Det bruges til, at identificere podcasten i offentligheden. Det er nu muligt at dele sit feed med en nem adresse: https://feeds.ratacast.com/podcast-id. Vi har netop fået en spændende podcast om nordiske sprog på platformen. Den hedder (N)ord, og feedet kan findes på https://feeds.ratacast.com/nord.

Podcast hjemmesider

Vi bruger det offentlige podcast ID til at give alle podcasts en hjemmeside. Lige nu er der tale om en simpel side, som gør det nemt, for lyttere at tilgå indhold, og abonnere på podcasten via Apple Podcasts, Spotify og podcast feedet.

(N)ord podcast site

Alle podcastsider har en nem adresse: https://sites.ratacast.com/podcast-id ((N)ord siden kan findes på https://sites.ratacast.com/nord). Med podcastsider er det endnu nemmere at dele sin podcast med andre. Det håber jeg I bliver glade for.

Vejen frem

Den næste måneds tid vil blive brugt på at sikre at migreringen fungerer som planlagt. Derefter går jeg i gang med næste fase af RataCast. Det bliver kanon!

Om forfatteren

Et billede af Jakob.

Jakob er ejer af RataCast. Han er vild med at podcasting lader alle få en stemme.